Hvert år i januar pakker vi kufferten og drager mod Østrig.
Uanset om du er en meget erfaren skiløber eller helt nybegynder, så lover vi dig en kanon oplevelse. De sidste par år har vi været i Loser v. Altaussee i Østrig. Vi bor på det helt nybyggede hotel JUFA Gästhaus - med super gode faciliteter. Alle elever får af skolen udleveret ski, hjelm, stave og støvler. Du er meget velkommen til selv at medbringe dit udstyr, også snowboard.
I forbindelse med hotellet er der adgang til både café, og indendørs sportshal, hvor vi om aftenen hygger med forskellige turneringer.
Der er booket skiskole til alle i tre dage, som varetages af danske instruktører.