fbpx

Skituren 2020

Se billederne fra årets skitur.

Efter en lang bustur ned gennem Tyskland og gennem de østrigske alper nåede vi endelig vores destination, Loser Altaussee. 
Benene var ømme og ryggen skulle strækkes ordentlig ud. Trætheden kunne mærkes hos de fleste, men humøret opvejede hurtigt turens strabadser.

Den friske alpeluft og synet af tung snefald gav alle fornyet energi, og hurtigt efter bagagen var blevet taget af busserne, var det første hold klar til, at få udleveret ski og støvler. 

 

De første par dage oplevede vi overskyet vejr med en god portion tiltrængt snefald. Pisterne blev desværre hurtigt puklet og sværere at løbe på. 
Det ændrede heldigvis hverken på gåpåmodet, eller lysten til at stå på ski. 

 

Efter nogle gode lange dage på ski blev hotellets cafe indtaget, og rundt om de små cafeborde blev der spillet spil, hygget og spist is i større mængder (ironisk nok..).
Her var der også mulighed for, at komme i sauna og få tøet kroppen helt op, eller tage sig en kælketur, hvis der stadig var en lille portion energi. 

 

Hen mod de sidste par dage forsvandt det tunge skydække, og vi kunne nyde et vejr med højt solskin og perfekte prepererede pister! 
Humøret var på sit højeste og der blev stået på ski for alle pengene. 

Den sidste dag med skiskole blev der arrangeret forskellige snemoduler, hvor eleverne kunne prøve kræfter med fx hyggehop, between pists eller "racer" kørsel. For dem som ønskede det lidt roligere, var der Tindertur, fototur eller en hyggetur ned af den lange Panoramastraße.

 

På dagen for hjemrejsen stod den på fri leg foruden den obligatoriske gangtur, hvor ganglærene tog deres respektive gange med på en skitur. 
Derefter blev der afleveret ski og støvler inden shuttlebussen kom for, at fragte os tilbage til hotellet til en tidlig aftensmad og pakning af busserne. 

Kort tid efter sad vi atter i busserne med snuden hjemad mod Danmark og inden længe befandt vi os i gode gamle Vestbirk igen. 

 

Du kan se alle de fantastiske billeder fra skituren 2020 her.

Vi giver gerne en rundvisning

Du skal mærke stemningen, se vores skole, tale med vores elever og møde vores lærere. Du skal mærke det selv!

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.