Vi bor på en meget stor grøn matrikel lige midt i Søhøjlandets fantastiske natur. Husene til beboelse er fordelt over 6 drengegange/-huse og 6 pigegange/- huse, der alle ligger spredt mellem boldbane, hal, musikhus og alle vores andre faciliteter. Vi har MASSER af plads - og de 175 elever nyder hver dag at have masser af plads at boltre sig på.

Vores ridecenter ligger ca. 1,5 km fra skolen - og altså ikke på selve skolen, men vi er næsten naboer. Det har mange fordele: Rideeleverne har max 5 minutter til sin hest - og samtidig bor vi i dagligdagen ikke på en bondegård.
