Vidste du at?
- Sports- og musikfaciliteter står åbne fra tidlig morgen til sen aften
- Skolen er røgfri - både inde og ude
- Der er kun 1,2 km til vores ridecenter, hvor din hest kan opstaldes
- Du får skitur, rockshow og mange ture ud af huset
- Drenge og piger bor hver for sig, men må besøge hinanden om aftenen
Vi tilbyder et efterskoleophold, hvor der sættes permanente spor!
Vi tror på ordentlighed, gode manérer og en varm og omsorgsfuld omgangstone.
Og så er vi af den overbevisning, at det gør en forskel at brænde for noget.
Vi ønsker at give de unge mennesker en bagage med i livet, det sætter dem i stand til at møde det samfund, der ligger efter Vestbirk.
På Vestbirk har vi drevet efterskole i over 100 år. Mere end 10.000 har gennem årene været elev på efterskolen - og vi har mange stolte traditioner.
Vi kan godt li' værdien af en fælles historie, der hvert år skrives et nyt kapitel til.
Samtidig sætter vi en dyd i at være med på noderne og hele tiden udvikle os.