Så tag den med til Vestbirk. Vi tilbyder dig en unik mulighed for at kombinere din store interesse for ridesporten med det bedste år af dit liv.
Vi har eget ridecenter 1 km fra skolen, to ridehaller og mange udendørsbaner. Vil tilbyder din hest at komme på fold hver dag - og vi fodrer naturligvis med foder af god kvalitet.
Læs mere om faciliteterne her.
BEMÆRK: Ridelinjen på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole forudsætter, at du medbringer din egen hest.
Ridning er en livsstil
Hos os møder du forståelse for, at ridning er en livsstil. Vi har tilrettelagt dit skema, så du har god tid til din hest hver dag. Og så har vi ansat staldpersonale, som sørger for fodring og meget af det praktiske, så du også får tid til at være på efterskole!
Pris for egen hest på ridelinjen
Opstaldning af din hest/pony foregår på Vestbirk Ridecenter - læs mere om vilkår og priser her.
Her kan du også finde praktisk information vedr. egen hest på efterskolen.
Ledige pladser
Vær opmærksom på, at vores ridelinje er meget populær, og er optaget nogle år frem. Tjek ledige pladser på ridelinjen her.