Esport

Er du vild med gaming? Fra skoleåret 2018-19 udbyder vi som noget nyt profilfaget esport i CS:GO og LoL. Dyrk din interesse for computerspil i Jylland på Vestbirk Efterskole.

TAG E-SPORT PÅ EFTERSKOLEN SERIØST – DET GØR VI!

Del din passion for gaming med andre unge, der går lige så meget op i det, som du gør. Få kompetent undervisning i såvel de praktiske og teoretiske dele af spillet og bliv udfordret på netop DIT niveau. Vi deltager i turneringer både online og til LAN-events, bl.a. sammen med andre efterskoler. Vi er medlem af E-sport Danmark.

UNDERVISNING E-SPORT PÅ EFTERSKOLEN

Uanset om du er garvet gamer eller lige er begyndt, så glæder vi os til at byde dig velkommen i et seriøst miljø med professionelle undervisere, der er klar til at hjælpe dig op på et eliteniveau.
 
Vores underviser har fokus på både den praktiske og teoretiske del af spillet. For at blive en dygtig gamer skal der trænes bl.a. kommunikation, logisk/strategisk og taktisk tænkning, samarbejde, præcision, koncentration og overblik.
 
Du får undervisning 2 gange ugentligt (samlet 4-6 timer), og derudover har du fri adgang til faciliteterne i alle fritimer. Undervisningen vil være både individuel og i holdspil (5v5).

Esport efterskole gaming Vestbirk jylland

E-SPORT PÅ EFTERSKOLE I JYLLAND

E-sport på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole kører som et profilfag under vores kombilinje.

For hvert nyt hold orienterer vi os i, hvilke games der optager jer. Hovedvægten vil ligge på CS:GO (Counterstrike: Global Offensive) og LoL (League of Legends), men vi er også åbne for at man siddeløbende kan prøve kræfter med andre spil.
 
For at kunne blive rigtig dygtig, kræver kroppen en sund livsstil og en god grundform. Derfor kombineres profilfaget esport på VMSE med aktive sportsfag som fx løb, Muscle Tough (fysisk grundtræning) osv. Det styrker evnen til at kunne koncentrere sig, have gode reflekser og holde hjernen skarp.

Esportslinje efterskole Jylland Vestbirk

FACILITETER E-SPORTSLINJE

Vi har et fuldt udstyret gamer-rum, hvor 10 High End computere med lækkert gear venter på dig. Du er naturligvis velkommen til at medbringe din egen gamer-computer og fri til at benytte dit eget gear – det ved vi, betyder meget for nogen! Vi kører på et lukket, lynhurtigt fibernet, der afspejler et elitemiljø.

TURNERINGER EFTERSKOLE E-SPORT

Vi er medlem af eSport Danmark, som arrangerer turneringer for både efterskoler og unge gamere. Vi deltager i en del turneringer og LANs. Det er her, alt det du har lært, skal stå sin prøve og vise sit værd.

I SAMARBEJDE MED HORSENS ESPORT & AC HORSENS

På Vestbirk Efterskole samarbejder vi med Horsens Esport, for at skabe et elitært miljø. Her giver vi eleverne en direkte vej til at spille blandt de bedste i Østjylland. På den måde sikrer vi, at eleverne spiller under de bedste forhold.

Horsens Esport er en del af AC Horsens, og er fodboldklubbens officielle satsning på esport. Via Horsens Esport og AC Horsens har de dygtigste elever mulighed for at spille på det højeste niveau.

Horsens Esport logo   AC Horsens logo esport

LEDIGE PLADSER PÅ E-SPORTLINJEN PÅ VESTBIRK EFTERSKOLE

Du kan se her, om vi har en ledig plads til dig i netop det skoleår, du ønsker.

BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG 2018

Vi holder åbent hus søndag d. 30. september 2018 kl. 11.00 - 17.00. Kom og få en uforpligtende rundvisning, og hør meget mere om hvordan DU får E-sport på vores efterskole.

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vestbirk Efterskole bruger cookies.
Læs mere om cookies under fortrolighedspolitik nederst på siden
I accept cookies from this website
Accept