I pigegymnastiktimerne på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole arbejder vi videre med grundgymnastikken.
Derudover arbejder vi med andre grundelementer som balance og smidighed, samt bevægelse over gulv.
I pigegymnastikken arbejdes også med styrke- og konditionstræning, eftersom disse er vigtige elementer for at kunne dygtiggøre sig inden for gymnastik.
Du vil også prøve at arbejde med et håndredskab (bold, tøndebånd, vimpler m.m.), som vil danne grundlag for en af serierne i årets opvisningsprogram.
Pigegymnastik er et obligatorisk fag, som du har på skemaet en time om ugen.
Kan du ikke få nok af gymnastik - så læs mere om vores valgfag Rytmisk Pigegymnastik og Springgymnastik her.