Motiverende undervisning

Vi sætter en ære i at levere spændende og motiverende undervisning

Vi tror på, at hvis man skal rykke unge mennesker betragteligt i de boglige fag, så handler det først og fremmest om motivation. Vi ser det således som vores fornemmeste opgave at tilrettelægge og gennemføre en daglig undervisning, som man bare slet ikke kan lade være med at synes er spændende.

Alle vores faglærere brænder for hver deres områder - og alle arbejder de målrettet med at sørge for, at eleverne i Vestbirk bliver sendt afsted ud i verden med appetit på en ungdomsuddannelse. Det kræver noget af os, men det kan vi godt li'!

Vores undervisning er aktuel og vedkommende. Vi synes at uddannelse og dannelse går hånd i hånd, og således er vores pensum udvalgt på baggrund af et ønske om at oplyse og indvie alle Vestbirkere om emner, som er med til også at fremme en personlig udvikling.

Vi laver meget af vores undervisningsmateriale selv - og vi lægger hver sommer et stort arbejde i at udvikle, optimere og aktualisere, så vi kan levere en undervisning der tager kegler!

Vi BRÆNDER for at give DIG appetit på at lære og have lyst til at knokle med - for så kommer de gode resultater nemlig helt af sig selv!

Motiverende undervisning efterskole vestbirk

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vestbirk Efterskole bruger cookies.
Læs mere om cookies under fortrolighedspolitik nederst på siden
I accept cookies from this website
Accept