Gymnastiklærer søges

Da vores ene gymnastiklærer gerne vil læse videre, har vi fra det kommende skoleår brug for en ny sprudlende efterskolelærer, der brænder for unge mennesker og gymnastik.

**** Stillingen er besat**** 

Gymnastiklærer der brænder for unge mennesker på efterskole

Da Sofie gerne vil læse videre og tage kandidaten i idræt, er vi på udkig efter en ny efterskolelærer med et brændende hjerte for rytmisk gymnastik til vores gymnastikteam.

Vi søger en engageret og idérig person, der bl.a. kan varetage:
• Obligatorisk fællesgymnastik
• Pigegymnastik
• Rytmisk valghold
• Evt. dans, spring eller boglig undervisning i ét eller flere fag

Vi forestiller os, at du:
• Selv er en erfaren gymnast
• Har erfaring og er vild med at undervise i gymnastik
• Er dybt funderet i grundgymnastikken, men også er inspireret af nye tendenser og bevægelser
• Har erfaring med at et skabe og sammensætte et spændende og seværdigt opvisningsprogram
• Er energisk, motiverende og har masser af gå-på-mod

Og at du trives godt i:
• Bl.a. et struktureret og engageret gymnastikteam, hvor forberedelse, udførelse og evaluering foregår i teamet
• Et arbejdsmiljø, der bygger på en humoristisk, positiv og løsningsorienteret tilgang til omverdenen

Team Vestbirk står klar til at byde dig velkommen. Vi tror på:
• dialog som et bærende redskab til at have en så ukompliceret hverdag som mulig
• at alle som udgangspunkt gør sit bedste hver dag
• at alle har ressourcer, som kan udvikles
• at tydelige grænser og forventninger er de voksnes ansvar og pligt
• ordentlighed - både praktisk og i relationer
• at individuelle udfordringer og succesoplevelser styrker selvværdet
• fællesskabets styrke. 

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole tæller 165 elever, fordelt på 9. og 10. klasse. Vi har fire linjer: musik, ridning, fodbold og kombi. Vi er 24 fuldtidsansatte lærere og en del timelærere. Vi er et stærkt team, der gerne står til rådighed for faglig og pædagogisk sparring. Vi er ambitiøse, målrettede og stiller store krav til både os selv og eleverne.

Gymnastikken er limen i fællesskabet. Mange af vores elever har aldrig lavet gymnastik før, når de starter på efterskole. Uanset andre interesser, så samles vi om at have det sjovt med og udvikles i gymnastikken - og lave en fed opvisning.

Stillingen kan besættes som en fast fuldtidsstilling, deltid eller timelærer afhængig af fagkombination mv. Tiltrædelse 1. august 2018. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Ansøgning sendes som samlet PDF-fil til kontor@vmse.dk senest d. 13. maj 2018. Du må i ansøgningen meget gerne angive referencepersoner, som vi må kontakte i den videre ansættelsesproces. Samtaler afholdes løbende. Når stillingen er besat, offentliggøres dette på vmse.dk.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til gymnastiklærer Tina Schmidt på ts@vmse.dk eller viceforstander Kim Jürgensen på kj@vmse.dk eller mobil 23 25 69 61.

 

 

 

 

 

 

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vestbirk Efterskole bruger cookies.
Læs mere om cookies under fortrolighedspolitik nederst på siden
I accept cookies from this website
Accept