På efterskole med egen hest

Vil din hest gerne på efterskole?

Vi har mange års erfaring i at planlægge efterskoleophold, hvor du både får det bedste fra efterskoleverdenen - og får en ridelinje, der tager kegler.

Vestbirk Ridecenter

På Vestbirk rideefterskole har vi eget ridecenter ca. 1 km fra efterskolen. Her opstalder vi din hest og det er også her alt rideundervisning foregår. Ridecenterets staldpersonale tager sig af fordring og udmugning, så du får god til til at ride. De lukker også din hest på fold alle hverdage.

Ridning hver dag

Du får tid til at komme i stalden hver dag! 2 gange om ugen har du undervisning, og de andre gange har vi booket centerets ridehaller til dig, så du har god tid til at ride. Når vi har alternative dage på efterskolen, er på skitur el. lignende, sørger staldpersonalet for at hestene kommer ud. Selv om vi laver fx Rockshow, får du tid til at komme i stalden og ride. 

Stævner

Vi har ofte elever, der rider mange stævner i både ind- og udland. Du er velkommen til at blive på efterskolen i weekenden, og så køre ud til stævner herfra. Nogle gange tager du måske hesten med, fordi det er nemmere - det bestemmer du. Vi laver foderpakker til jer, mens I er på farten. 

Foldordning

Alle hverdage kommer hestene på fold minimum 2 timer pr dag. Ønskes mere foldtid, er man altid velkommen til selv herudover at benytte foldene. Hestene lukkes typisk ud 3 - 4 stk. sammen, medmindre man i staldkontrakten ønsker alene-fold. Se priser på opstaldning her.

Rideopvisning

Når vi har forældredage, inviterer vi hele skolen og alle forældre en tur på ridecenteret. Her har vi forberedt rideopvisning, så også vores element kommer i spil. 

Besøg os!

Vi viser gerne det hele frem - få en rundvisning på skolen af vores elever, se ridecenteret og snak med en lærer.

Ledige pladser

Vær opmærksom på, at vores ridelinje er meget populær, og er optaget nogle år frem. Tjek ledige pladser på ridelinjen her

 

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vestbirk Efterskole bruger cookies.
Læs mere om cookies under fortrolighedspolitik nederst på siden
I accept cookies from this website
Accept