Adventure race

For dig med hang til fart over feltet!

Adventure race er en konkurrence, der kombinerer to eller flere udholdenhedsdiscipliner, typisk med orienteringsløb eller navigation som et gennemgående element og i øvrigt med f.eks. terrænløb, mountain bikeløb, kajakroning eller klatring.

Man stiller op som et hold med 2-4 deltagere, og man er først færdig, når hele holdet er i mål. Derudover møder holdene en masse opgaver der skal løses, både enkeltvis og holdvis.

Adventure race - efterskole og sammenhold

Adventure race stiller store krav til holdets samarbejdsevner, og det er vigtigt at man på holdet har forskellige spidskompetencer. Et adventure race kan have forskellig længde, typisk mellem nogle timer og 2 døgn. Holdene vælger selv, hvornår(/om) de holder pause, og pausetiden tæller med i den samlede tidsopgørelse. 

Adventure race er en rigtig efterskolesport. Det gælder om at oparbejde evnen til at samarbejde, kommunikere, tage hensyn og at tage en for holdet. 

 

Adventure race - fysisk træning på efterskolen

Når man er ude er kroppens grundform af afgørende betydning. Derfor vil undervisningen blive suppleret af fysisk træning, fx løb, fitness, Muscle Tough (crossfit) eller svømning. Vi fokuserer på personlig fysisk- og psykisk styrke – og hvordan man kan flytte sine egne grænser, bl.a. via mentaltræning. Vælg Adventure race og kom i dit livs form!

 

Adventure race på Vestbirk Efterskole i jylland

I profilfaget Adventure Race træner vi nogle af de delelementer, du kan støde på under et Race: kort og kompas, løb, MTB, kano og kajak, open water swim, skydning samt forskellige samarbejdsøvelser. Vi vil i løbet af året deltage i forskellige Adventure Races. 

Klatring efterskole

Hverdagen på Vestbirk

På Vestbirk er der fart over feltet! Vi har et højt aktivitetsniveau og elsker gode oplevelser med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vestbirk Efterskole bruger cookies.
Læs mere om cookies under fortrolighedspolitik nederst på siden
I accept cookies from this website
Accept