Søren P. Knudsen
|
|
Det var lærerne, som gav Søren musikken.
Søren B. Knudsen kommer ikke fra et hjem med klaver, men var heldig at støde ind i mennesker, som gav ham musikken som gave
”Både i friskolen og senere på min efterskole var der musiklærere, som var rigtig dygtige og gav mig stor lyst til at lære musik og blive ved,” siger han.
I gymnasiet i Varde søgte han straks sammen med andre musikinteresserede. Han spillede kopi-musik, men også i et “pop” band, hvor han var rygraden og sangskriveren. De udviklede deres egen lyd og forsøgte at komme ud over rampen. Genren kaldte de dengang POP-Rock, da det lød lidt mere cool.
”Set i bakspejlet var det ren pop, men det kunne man jo ikke sige højt,” griner Søren.
”Vi slog igennem i lokalområdet og fandt ud af, hvor meget arbejdet det kræver at slå igennem. Vi lærte også en masse om at stå på en scene og sælge varen."
TOG EN CHANCE
Søren blev ved med at dyrke musikken og kunne i 2009 forlade Aarhus Universitet med en candidatgrad i Audiodesign og bachelor i musikvidenskab og datalogi. Med andre ord ekspert i lyd og musikteori. Og hvad så.
”Jeg så stillingsopslaget fra Vestbirk og var egentlig i tvivl om jeg kunne det pædagogiske og undervisningen. Jeg kom jo fra en verden, hvor jeg designede lyd til computerspil, film og reklamer,” siger han.
Han tog chancen og flyttede efter et halvt år hele familien med til Østbirk, tre kilometer fra skolen. Han underviser eleverne på musiklinjen i bl.a. sammenspil, musikproduktion og er derudover ansvarlig for årets rockshow, som involverer alle elever.
”Det er fantastisk. Jeg er så privilegeret at arbejde med elever, som elsker musik og suger til sig. Og så kan jeg mærke, at jeg har noget at give eleverne – også menneskeligt. Jeg er ikke ældre, end jeg kan huske hvordan det er at være 16 år,” siger han og fortsætter.
”De tror jo, at de har styr på alt. Men jeg tør godt trykke på de punkter, hvor de kan udvikle sig – og vi har jo et år til at rykke dem.”
DE RYKKER FOR VILDT!
Elevholdet har netop afsluttet årets rockshow, og Søren hviler ørene lidt. Det har været en proces over to måneder og det gik rigtigt godt. Og hvad er det så, han har givet sine elever.
”Mange af dem kommer og er dygtige til at spille selv. De har gået i musikskole og øvet sig i timevis. Men de mangler alt det andet,” siger han og fortsætter.
”Hos os lærer de at spille med og ikke imod de andre. Alle er lige vigtige, når et band skal fungere. De lærer at begå sig på en scene og sælge varen til publikum”.
Set tilbage på rejsen imod det netop overståede show - Queen – var der én ting, der stod lysende klart for Søren og eleverne.
”Vi tvang dem til at gå i dybden med deres numre. De forstod ikke i begyndelsen, hvorfor de skulle spille igen og igen og nørde helt ned i detaljen. Men da de stod på scenen foran et stort publikum og de havde overskud til at se op og fornemme hinanden – da anerkendte de alle timerne i øvelokalet. Og det er jo fedt for mig som lærer at høre dem sige det.”