Krav og regler

 

KRAV

Vi stiller naturligvis krav til dig, mens du er her. I al sin enkelhed går det ud på, at du skal deltage i timerne og komme til måltiderne. Vi forventer også, at du tager hensyn til de andre på skolen – og omvendt.
Desuden er ansvarlig, fornuftig opførsel og et præsentabelt ydre en selvfølge. Får du en henstilling, skal du rette dig efter den.
Skolen er røgfri, så rygning er ikke tilladt på skolens område.
 

REGLER

Vestbirk har to regler, der ikke kan fraviges:

  • Ingen indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer på skolen eller på ture arrangeret af skolen. Reglen gælder også til og fra skolen. 
 
  • Drenge og piger bor på adskilte gange. Det er forbudt at komme på det andet køns gange uden forudgående aftaler.

 

Overtrædelse af disse to regler medfører øjeblikkelig bortvisning fra skolen.